Bliv leverandør af catering på Kronborg Slot.
Kronborg Slot søger dygtige og pålidelige leverandører til at levere catering af høj kvalitet til vores arrangementer og gæster. Kronborg er en fredet bygning, og derfor stiller det særlige krav om hensynsfuld og skånsom adfærd, som vi forventer, at vores leverandører kan efterleve.
Hvis din virksomhed kan levere mad og drikke, der matcher vores høje standarder, hører vi gerne fra dig.
Sådan bliver du leverandør
Vi inviterer interesserede leverandører til at kontakte os for at præsentere deres produkter og services. Vi udvælger leverandører, der lever op til vores kriterier om kvalitet, fleksibilitet og bæredygtighed.
Kronborg Slot er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Derfor sætter vi særlige krav og standarder til kvalitet og service. Der findes ikke stationære køkkenfaciliteter på slottet, men det er tilladt at opstille medbragt ovn eller varmeplader til opvarmning og anretning af mad.
Leverandøren skal overholde slottets generelle regler og altid rette sig efter eventpersonalets anvisninger og instrukser.
Vigtig information
Hvert år fastsætter vi en procentsats for leverancerne, som er gældende for vores leverandøraftaler. Denne sats vil blive kommunikeret i forbindelse med udvælgelsen.
Kontakt os
Hvis du ønsker at blive en del af vores leverandørnetværk, bedes du sende en e-mail til kronborg@natmus.dk med følgende oplysninger:
• En kort præsentation af din virksomhed
• En oversigt over dine produkter og services
• Information om din leveringskapacitet og eventuelle certificeringer
Vi ser frem til at høre fra dig!