Mystery Makers

“Kronborgs Hemmelighed” - Skattejagt for voksne på Kronborg Slot

Kryptiske koder, skjulte spor og hjernebrydende gåder. Oplev Kronborg, som du aldrig har oplevet det før - med en skattejagt for voksne i hånden.

Bemærk: Skattejagten skal købes og bookes gennem www.mysterymakers.dk.
Skattejagten fås også på engelsk.

“Kronborgs Hemmelighed” - Skattejagten

I står på Kronborg Slot med et mystisk skattekort. I skal finde rundt på slottet og sammen bryde Kronborgs forbandelse.

Det handler om danmarkshistoriens største forretningsfidus. Det foregår på et slot, der er udnævnt til verdensarv. Det er kampen mellem det gode og det onde. Og det skal prøves.

Kongen har forladt Kronborg og i hans fravær må I gennemsøge slottet på jagt efter penge for at få fyldt skattekisten op igen. Kan I stole på hinanden, kan I holde jeres egen griskhed i skak, og formår I sammen at få ophævet Kronborgs forbandelse?

Skattejagten tager jer med tilbage til en tid, hvor Kronborg skaffede de danske konger uhørt velstand og indflydelse. Men rigdom fører til fordærv, og kongen bliver syg af griskhed og går i krig til alle sider. Skattekisten tømmes og riget er på fallittens rand.

Oplev det sagnomspundne renæssanceslot på en måde, som I helt sikkert ikke har oplevet det før. Ved hjælp af mystiske ledetråde bliver I ført gennem slottets sale og ned i Kronborgs dunkle underverden, hvor der skal afkodes hemmelige beskeder i olielampernes skær.

Skattejagten “Kronborgs Hemmelighed” er udviklet i samarbejde med spilfirmaet Mystery Makers, der også tilbyder skattejagter på Christiansborg Slot og i Kongens Have.

Praktisk

Deltagere: 4-100 personer. Er I flere end 8 personer, bliver I delt op i grupper.

Pris: Fra 199 kr. per person + 95 kr. per person i entrépris.

Varighed: Gådejagten varer ca. 90 - 120 minutter per hold.

Sted: Slotsgården, salene og Kasematterne på Kronborg Slot.

For mere information kontakt Mystery Makers på tlf. 30 80 30 50 eller book online på www.mysterymakers.dk