Undervisning

Skoler/Institutioner

Kronborg Slot for skoleklasser og institutioner

Kronborg Slot byder på oplevelser til en hel dag for klasser og institutioner, som ønsker en lærerig dag i historiske omgivelser.

Gratis adgang ved besøg på egen hånd.

Bemærk: En gruppe forældre på skovtur m. en klasse skal altid betale entré.
Når man besøger slottet som skole/institution, skal man gå samlet i gruppe/-er med en lærer

Institutioner skal ikke informere på forhånd, når de ønsker at aflægge Kronborg et besøg på egen hånd.

Alle institutioner skal i stedet udfylde en kort formular inden ankomst til Kronborg og aflevere den i billetsalget ved ankomst.

Vi gør opmærksom på at der kan forkomme ventetid.
Vi tilråder også, at man forud for besøget altid tjekker Kronborgs åbningstider.

Alle børn under 18 år har gratis adgang til Kronborg. Undtagen ved julemarked på Kronborg og andre særarrengementer.

Du er meget velkommen til at kontakte Kronborg Slot for yderligere spørgsmål.

Mail: kronborg@natmus.dk
Tlf: 49 21 30 78

Rundvisninger for børn i forskellige aldre 

Pris for institutioner og skoleklasser:  900 kr.

Der kan ikke betales med EAN nr. Ønskes faktura kræves oprettelse, debitorformular skal rekrivreres på kronborg@natmus.dk

Rundvisningen skal bestilles på forhånd. Når I henvender jer, må I meget gerne oplyse os om følgende:

- Dato og tidspunkt for besøg.
- Hvilken rundvisning og sprog I ønsker.
- Skolens navn.
- Klassetrin og antal.
- Kontaktperson og mobilnummer.
- Evt. særlige hensyn.

Dette skal sendes til mailadresse: kronborg@natmus.dk
Eller ringe på tlf: 49 21 30 78

Book en Grupperundvisning

  • Alt om Kronborg

    Hvem byggede Kronborg, og hvordan har livet i de fornemme kamre og sale været? Tag med på en tur gennem Kronborgs forunderlige historie.

  • Forsvar Kronborg

    Som soldat på Kronborg skal du lære, hvordan man forsvarer slottet. Vi skal fægte, gøre kanonerne klar til affyring og besøge de mørke kasematter, hvor soldaterne kan gemme sig for fjenden.

  • Mød Holger Danske

    Dybt nede i Kasematterne under Kronborg sover en sagnhelt. Men hvem er han? Og hvorfor sidder han dernede? Sammen går vi på opdagelse i mørket efter historien om Holger Danske.

  • Sære Væsener i Mørket

    Bor der nisser på loftet, kan man høre en genganger og lugter gravsoen? Vi går på jagt efter historier om de mange sære væsener, man troede på engang.

  • Bag Kronborgs låste døre

    Din vært tager de 300 år gamle nøgler i hånden og låser helt eksklusivt op til slottets skjulte verden i de gemte tårnværelser, på lofterne og i de dybe kældre.

  • Kronborg Queens

    Mød Kronborgs dronninger. I private kamre og skjulte kroge fortæller vi udvalgte dronningers fascinerende historier.