Man - Søn10:00 - 18:00

Dagsbillet

Barn Gratis
Voksen145 kr.
Studerende125 kr.

Populære søgninger

Familieoplevelser

Festklar for hele familien

16. maj 20258. jun. 2025
Køb din billet i dag

Billetten er gyldig i 1 år fra købsdato.

Kom på slottet og prøv kræfter med renæssancens festforberedelser og party tricks
Kongen holder stor fest på slottet – og I er inviteret med til forberedelserne! Hele familien kan være med, når der gøres klar til flere dages kongelig festivitas med gæster fra nær og fjern. Der er opgaver og sjov for både store og små.

Godt at vide

Praktisk information

Alder

Bedst egnet til børn i alderen 7 – 12 år.

Billet

Oplevelsen kræver ikke særskilt billet, og er gratis for alle der har købt billet til slottet. gratis adgang for børn under 18 år.

Tidspunkt

I weekender og på helligdage i maj og juni, mellem 10:00 - 15:00.

Sprog

Kan opleves på både dansk og engelsk.

Tilgængelighed

Turen går rundt på hele slottet og op og ned ad trapper. Der er ikke elevator eller lift på slottet.

Familieaktiviteter

1.

Bliv klar til kongelig optræden

Hos adelsdamen eller adelsmanden kan I øve jer i at bukke, neje og danse som de fine folk ved hoffet. Her lærer I, hvordan man bevæger sig korrekt i de kongelige gemakker og bliver klar til at træde ind i festsalen med ynde og manér.

2.

Narrestreger og ridderkunster

Hos hofnarren er der fart over feltet. Her kan I lære at jonglere, spille musik og prøve kræfter med fægtning og ringridning – aktiviteter, der både kræver koncentration og godt humør. Måske gemmer der sig en lille nar eller ridder i jer?

3.

Hjælp i det travle slotskøkken

I det travle slotskøkken er der brug for ekstra hænder. I kan hjælpe med at feje, folde duge, slæbe vintønder og morte krydderier. Der er meget, der skal forberedes og holdes styr på, før kongens gæster ankommer, og her får man et sjældent indblik i hverdagen bag kulisserne.

4.

Det er helt kanon

To gange om dagen samles alle, der har lyst, til kongens kanonskål. Klokken 11.30 og 13.30 går turen til øvre kasemat, hvor legekanonen affyres under stor jubel. Både børn og voksne kan være med, når feststemningen for alvor slår gnister.

Køb Billet

Nyd en uforglemmelig dag på Kronborg Slot. Spring køen over ved at booke din billet her på forhånd. Udforsk de storslåede sale, de fantastiske udsigter og de spændende historier uden ventetid. Book nu og få mest muligt ud af dit besøg.