Kickstart julen på Kronborg og vær med når vi tænder det store pyntede træ i dansesalen.
Oplev den særlig stemning på slottet, vær med når der er underholdning for børn og barnlige sjæle og nyd lidt julegodter i vores café.
Praktisk Information
Billetter
Der kræves ikke særlig billet til dette arrangement. Juletræstænding kan opleves med almindelig dagsbilet.
Tilgængelighed
Julemarkedet og dertilhørende aktiviteter vil foregå rundt på hele slottet og op og ned ad trapper. Der er ikke elevator eller lift på slottet.