Oplev ægte julemagi på slottet og få styr på dine juleindkøb, mens du hygger dig med hele familien.
Nyd delikatesser og lækkerier fra hyggelige madboder, shop unikke julegaver, oplev live julemusik, mød julemanden, og kom med i kreative værksteder og meget mere. Der er næsten garanti for julestemning, når der danses om juletræet i den smukt pyntede dansesal eller der spises lune æbleskiver eller pandekager i slotsgården.
Praktisk Information
Datoer
- 5.-6. december
- 12.-13. december
- 19.-20. december
Billetter
Billetter bliver frigivet, når vi kommer tættere på jul.
Køb din billet online, så kommer du hurtigere gennem billetkøen eller køb i Brohuset foran slottet.
Bemærk - Hav gerne en screenshot af billetterne på telefonen, da forbindelsen på Kronborg kan være dårlig.
Billetter kan ikke refunderes og datoen på billetten kan ikke ændres.
Ankomstintervaller
For at undgå kødannelse og ventetid skal man vælge et ønsket time-slot for sin ankomsttid. Vælg mellem to ankomstintervaller, når du bestiller din billet. Ankom når som helst i det valgte tidsrum, og bliv så længe du har lyst.
- Kl. 10.00 – 13.00
- Kl. 13.00 – 17.00
Priser
Voksen: 150 kr.
Børn: gratis
Parkering
Da vi har mange besøgende til julemarkedet, anbefaler vi brug af offentlig transport eller at man beregner god tid til at finde p-plads.
Tilgængelighed
Julemarkedet og dertilhørende aktiviteter vil foregå rundt på hele slottet og op og ned ad trapper. Der er ikke elevator eller lift på slottet.
